Lille Messias

En stjerne på himlen,

og flere og flere.

I nat føder himlen

med jordiske veer.

I nat lover himlen

at den vil befri os.

Maria på æslet

med lille Messias.

Maria skal føde

sin glæde med smerte.

Der banker et hjerte

bag vinterens hjerte.

Selv kulden og mørket

har håb de vil give os.

Maria på æslet

med lille Messias.

Hun bærer på barnet

nu føler hun veen.

Et hjerte så trodsigt,

som spurven i sneen.

En krybbe til vugge,

for den som skal fri os.

Maria på æslet

med lille Messias.

(Lille Messias)

Og han som bærer verden,

bar hun som var kvinde,

som æslet bar hende,

da tiden var inde.

Fred lyder det råb,

som nu genlyder i os.

Maria på æslet

med lille Messias.

I nat ruger himlen

på glæden og freden,

så varsomt i mørket,

som fuglen i reden.

Og freden og glæden

nu fødes de i os.

Maria på æslet

med lille Messias.

I fødslen er glæden

forbundet med smerten,

dog aldrig var glæden

så hjemløs i verden,

men stalden og krybben

er tegn som skal sige os.

Maria fandt plads

da hun fødte Messias.

En plads mellem får

i en stald mellem stude,

hun fødte og svøbte

den lille i klude.

Og hyrdernes glæde

var stor som Marias

lys tændes i mørket

nu fødtes Messias.

Nu fødtes Messias.

Nu fødtes Messias.