tirsdag den 17. november 2015

Lille Messias

En stjerne på himlen,
og flere og flere.
I nat føder himlen
med jordiske veer.
I nat lover himlen
at den vil befri os.
Maria på æslet
med lille Messias.

Maria skal føde
sin glæde med smerte.
Der banker et hjerte
bag vinterens hjerte.
Selv kulden og mørket
har håb de vil give os.
Maria på æslet
med lille Messias.

Hun bærer på barnet
nu føler hun veen.
Et hjerte så trodsigt,
som spurven i sneen.
En krybbe til vugge,
for den som skal fri os.
Maria på æslet
med lille Messias.
(Lille Messias)

Og han som bærer verden,
bar hun som var kvinde,
som æslet bar hende,
da tiden var inde.
Fred lyder det råb,
som nu genlyder i os.
Maria på æslet
med lille Messias.

I nat ruger himlen
på glæden og freden,
så varsomt i mørket,
som fuglen i reden.
Og freden og glæden
nu fødes de i os.
Maria på æslet
med lille Messias.

I fødslen er glæden
forbundet med smerten,
dog aldrig var glæden
så hjemløs i verden,
men stalden og krybben
er tegn som skal sige os.
Maria fandt plads
da hun fødte Messias.

En plads mellem får
i en stald mellem stude,
hun fødte og svøbte
den lille i klude.
Og hyrdernes glæde
var stor som Marias
lys tændes i mørket
nu fødtes Messias.

Nu fødtes Messias.
Nu fødtes Messias.

0 kommentarer :

Send en kommentar