Når Sneen Falder

Sneen falder som krystaller

på julemænd og på damer,

og vinden fyger uendelig storm

af tilbud og reklamer.

Guirlander og blålys og bjælder,

og lys i barnlige øjne.

Og Fanden selv går i TV og sælger

de sidste nye løgne.

Så er det jul igen.

Så er det jul igen.

For julebørn og julemænd.

Og de synger i radioen ved fem-tiden

en lille sang om et håb,

der rækker helt fra Herodes til fremtiden,

et kærlighedens råb.

Et fremmed barn alene i mørket,

et fremmed land uden lys.

Så rækker du din hånd ud af mørket 

og pludselig er der lys. 

Så er det jul igen.

Så er det jul igen.

For julebørn og julemænd.

Og hvad du ønsker, det skal du få 

i julegave at tygge på, 

og dem der prædiker kævl og splid, 

skal få kævl til evig tid.

Så rækker du din hånd ud af mørket 

og pludselig er der lys. 

Så er det jul igen.

Så er det jul igen.

For julebørn og julemænd.

Så er det jul igen.

Så er det jul igen.

For julebørn og julemænd.

Så er det jul igen...

Så er det jul igen...