mandag den 2. november 2015

Rationalisering

Hvorfor bruge fire skridt,
hvis man kan bruge mindre?
Hvorfor gøre noget tit,
man sagtens kan forhindre?
Det er ikke rationelt at rutte med ressourcer.
Der er den slags sløseri, der fører til konkurser.

Væk med lange arbejdsgange.
Ud med stempel-stamperiet.
Væk med mappe moppedrenge.
Skær i skuffe-skaberiet.
Drop papiret, fjern den klampe.
Luk de bøger, sluk den lampe.
Rationalisering er en dyd!

Hvorfor skulle man bruge clips?
Jeg gør det meget nødigt.
Med de nye computerchips
er den slags overflødigt!
Rationalitet betyder effektivisering.
Mindre arkiveringsplads til mere arkivering!

Væk med lange arbejdsgange.
Ud med stempel-stamperiet.
Væk med mappe moppedrenge.
Skær i skuffe-skaberiet.
Drop papiret fjern den klampe.
Luk de bøger, sluk den lampe.
Rationalisering er en dyd!

Hvor nøjes med det halve?
Dobbelt-op er bedre!
Hvorfor nøjes med den smalle?
Når der fås en bredere!
Hvorfor ikke tage den høje?
Den er bedst i længden.
Hvor skulle man lade sig nøje
med en plads i mængden? 

Væk med lange arbejdsgange.
Ud med stempel-stamperiet.
Væk med mappe moppedrenge.
Skær i skuffe-skaberiet.
Drop papiret fjern den klampe.
Luk de bøger, sluk den lampe.
Rationalisering er en dyd!

0 kommentarer :

Send en kommentar