Hvem Der Var Chef

Når man er den nederste på stigen,

hmm. Den som alle andre træder på.

Så hænder det, at man drømmer

sådan om at blive en rigtig direktør.

Og leve der, allerhøjest på strå.

Hmmm.

Og så siger de: Ja, hr. Stabel!

Det er godt, hr. Stabel!

Nånånå, hr. Stabel!

Hvor er det flot, hr. Stabel!

Ingen ville sige mig imod.

Og så siger de: Hørt, hr. Stabel!

Hvor er det smart, hr. Stabel!

Det der, det er fint, hr. Stabel!

Jajajajaja, det er da klart, hr. Stabel!

Hele verden ligger – åh – for min fod.

Og alle gør sig til og lystrer,

selv mit mindste bud.

Og jeg? Jaja, jeg er sgu altid ovenpå!

Og fuld af overskud!

Åh, jeg smiler venligt og

nikker venligt,

hilser venligt og

kigger venligt,

mens den røde løber rulles ud.

Tænk at være ham, der bestemmer.

Åh, tænk at være ham, man lytter til.

Ham der både fyrer og forfremmer – haha!

Tænk engang at kunne nøjes med at gøre, hvad man vil.

Så siger de: Ja, hr. Stabel!

Hvor er det godt, hr. Stabel!

Nånånå, hr. Stabel!

Nøj, hvor er det flot, hr. Stabel!

Alle siger ja, og ikke nej.

Hørt, hr. Stabel!

Hvor er det smart, hr. Stabel!

Det der, det er fint, hr. Stabel!

Jajajaja, det er da klart, hr. Stabel!

Alle ved at chefen – åh – det er mig.

Og på facaden, står mit navn i guld,

med hiv og svaj.

Og på væggen, der hænger der sgu et billede

af mit kontrafej.

Åh, de smiler venligt,

nikker venligt og

hilser venligt,

og kigger venligt!

Tænk, hvor ville livet være en leg,

hvis jeg var chef,

og chefen han var mig.