En sømand, der sejler på havets blå,
på må og få, på havets blå.
Er sorgløs og munter og lykkelig,
så glad og rig og lykkelig.
Når vinden fylder hans brede sejl,
og solen synker i havets spejl.
Når skonnerten gynger med marsvin i klynger,
og havfruer synger og ler,
hvad kan han så ønske sig mere?
Rul, rul, skuden går
kækt for bitte vind.
Rul, rul, skuden går
kækt for bitte vind.
En sømand, han elsker det frie liv,
ohøj, o hiv, det frie liv.
For ham er det rigeligt med ingenting,
sin ørering og ingenting.
Han glemmer han er hjemmefra,
når stjernenatten er lys og klar.
Når kursen er stukket, og rommen er drukket,
og skuden bliver vugget afsted,
har sømanden endelig fred.
Rul, rul, skuden går
kækt for bitte vind.
Rul, rul, skuden går
kækt for bitte vind.
0 kommentarer :
Send en kommentar