Viser opslag med etiketten alletiders julemand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten alletiders julemand. Vis alle opslag

mandag den 2. november 2015

Natten Før Julen

Det var natten før julen og alting var tyst,
kun månen var oppe og skinnede lyst.
Og strømperne hang ved den slukkede pejs,
og håbede Nikolaus var undervejs.
Mens børnene lå under dynen og sov,
og drømte om gaver, om slik og om sjov.
Og mor også lige var gået til ro,
og standuret ude i gangen slog to.
Med et lød der støjen og råben i staden.
Jeg løb hen til ruden og så ud på gaden,
hvor månen den kastede sin sølvglans på sneen,
der dalede livsagligt som sukker fra skeen.
Og tænkt, hvad jeg så, lige der midt på himlen!
En kane med rensdyr i snefnuggevrimlen!
Og kusken var lille og munter og kvik, jeg tænkte, at det må vist være Sankt Nik.
Han fløjtede og råbte så hæs som en ravn, og kaldte hver enkelt af dyrene ved navn.
"Kom Danser, kom Springer, kom Rudolf og Smarte"
"Kom Amor, og Lynild og Torden og Sarte"
"Til taget, til taget, ja, der skal vi op!"
"Af sted nu, af sted nu og rolig... og stop!"
Og op ad det gik, som af magiske kræfter.
Et rensdyr ad gangen og Nikolaus efter, med kanen helt proppet af bamser og dukker.
Med bolde og toppe og hjerter af sukker.
Nu hørte jeg hovslag, der ramte vort tag,
og skrabende lyd fra vort skorstensbeslag.
Jeg vendte mig om for at kigge engang,
og så da Sankt Niklas fra ildstedet sprang!
Så snavset og stribet af aske og sod.
Og klædt helt i pelstøj fra hue til fod.
Med legetøj gemt i sin bugnende sæk,
han løb over gulvet så væver og kæk,
med øjne der strålede og håret der flød,
med struttende kinder og næsen så rød.
Det varmeste smil om hans mund man kunne se,
og skægget var hvidt, som den hvideste sne.
Hans mave var rund og den gyngede lidt,
hver gang at han lo, og det gjorde han tit.
Så rar og gemytlig og morsom han var,
at jeg måtte le, og han smilte til svar.
Han blinkede med øjet i samme sekund,
da vidste jeg, at han ikke ville mig ondt.
Han sagde dog intet, men skyndte sig hen, og fyldte vores strømper igen og igen.
Så lagde han en finger på næsen, og bum!
 Så var han forsvundet, den vej som han kom.
Han sprang op i kanen og rykkede i tømmen,
og fløj så af sted gennem snehvirvelstrømmen.
Han råbte dog til mig, idet de tog fat:
"En glædelig jul til jer alle. Godnat!"

En Besynderlig Sang

Vilde vers og vrøvlerier, hele hule harmonier,
tosset tale, skøre ord, sindssyg sang og talekor.
Tågesnak og ævl og sludder og lidt snøvl og babypludder,
vakse vane viksen voksen vås og volapyk!

Det er en besynderlig sang,
med en besynderlig klang.
Den er besynderlig og mærkelig på en gang.

Fire fede frikadeller falder ned i fæle fælder.
Viskelædre visker ud, vaskeklude vasker hud.
Mange mindre malkekøer malker mindre mælkesøer.
Tykke tanter tigger tit om ting og tyttebær.

Det er en besynderlig sang,
med en besynderlig klang.
Den er besynderlig og mærkelig på en gang.

Hvem er det der banker?
Det er Peter Anker.
Hvem er det der lukker op?
Kvinde uden underkop.

Kagekast og klovnerier, travle mænd og dovne piger.
Pegepinde peger pænt, rene ruder rimer rent.
Bedstemødre, bedstefædre buler bare biler bedre.
Adder, badder, sladder, pladder, løgn og digteri.

Det er en besynderlig sang,
med en besynderlig klang.
Den er besynderlig og mærkelig på en gang.

Ja, en besynderlig sang,
med en besynderlig klang.
Den er besynderlig og mærkelig på en gang!

Sød Ved Dig

Vi lever i en verden, hvor man ikke er alene.
Man er nødt til at tage hensyn til hinanden.
Det er de fleste gode til, det skulle jeg da mene.
Men det hænder, nogen arter sig som fanden.

Og er du fræk og skolens skræk,
og er det mere end otte dage i træk!
Så vanker der ballade og skældud.
Således lyder julens gamle bud.

Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig.
Det er som en leg.
Jeg er sød ved dig, hvis du er sød ved mig.

Omkring den søde juletid bør alle være rare.
I julen er det lettere at frydes.
Så længe alle smiler,
der er fred og ingen fare.
Men det hænder jo, at julefreden brydes.

Og er det dig, der tager på vej
er det på tide, du får et fingerpeg!
Lad være at råbe op og skeje ud.
Således lyder julens gamle bud.

Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig.
Så ordner det sig.
Jeg er sød ved dig, hvis du er sød ved mig.

Det er slet, slet ikke så svært.
Bare tænk på dem, og den du har kært.
Det er dem, der bliver kede af det, dem der bliver lede af det,
indtil du har fået det lært!

Det er da hyggeligst at fejre juleaften sammen,
i en stemning af venskabelighed og glæde.
Så nytter det jo ikke, at en enkelt sprænger rammen,
og spolerer det, for dem der er tilstede.

De siger stop, og hold så op!
Og snart så hænger julehyggen i en strop.
Og alle julelysene går ud.
Således lyder julens gamle bud.

Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig.
Jeg giver dig et peg, lad være at sige nej.
At være sød og artig er skam noget for sig,
og jeg er sød ved dig, hvis du er sød ved mig.
Ja, jeg er sød ved dig, hvis du er sød ved mig.

Gråt Er Flot

Nu er efteråret omme.
Nu må julen gerne komme.
Det er julen, vi har ventet på så længe.
Kan I høre julens engleklokker ringe?

Nu er alle mennesker glade.
Der er fyldt i hver en gade.
Det er julen, der er kommet her til byen.
Snart vil sneen sikkert dale ned fra skyen!

Ens humør bliver så tindrende,
splintrende, lindrende, tungsinds-forhindrende godt!

Det er jul, det er rart.
Det er skønt, det er klart.
Det er pragtfuldt!
Men vejret er gråt...

Nu er juletiden inde.
Det er på høje tid at finde
vores kræmmerhus og hjerter frem fra skuffen.
Åh, den danske jul er helt uovertruffen!

Det er tid nu til at bage.
Der er ikke mange dage,
før vi tænder alle lysene på træet,
og de fleste bliver en anelse bevæget!

Ens humør bliver så tindrende,
splintrende, lindrende, tungsinds-forhindrende godt!

Det er jul, det er rart.
Det er skønt, det er klart.
Det er pragtfuldt!
Men vejret er vådt...

Vi har gode traditioner, for at fejre julen her,
i vores lille bitte, hyggelige land.
Vi har mange gode sange, vi har sunget mange gange,
men vi savner stadigvæk en julemand!

Det er jul og det er herligt.
Det er altid noget særligt.
Det er stemning, det er glæde, det er hygge.
Det er en tid, hvor mange mennesker bliver for tykke!

Det er jul og det er dejligt.
Det er aldrig ubelejligt.
Julen kommer altid lige når den bør.
Man kan i hvert fald være sikker på den gør.

Ens humør bliver så tindrende,
splintrende, lindrende, tungsinds-forhindrende godt!

Det er jul, det er rart.
Det er skønt, det er klart.
Det er pragtfuldt!
Men vejret er gråt...

Så det er pragtfuldt,
at gråt det er flot!

Kom I Sving

Lediggang er ikke sundt for sjælen.
Man bliver trist og deprimeret af at holde fri.
Efter otte timer er det reglen,
at man føler trang til at have noget at rive i.

Kom i sving.
Kom i gang.
Har man travlt så føles dagen ikke nær så lang.
Kom i gang.
Kom i sving.
Man bliver udkørt af at lave ingenting.

Dovenskab er ikke godt for kroppen.
Kun når man har aset er det sjovt at slappe af.
Efter dagens dont er man på toppen.
Intet hjælper på humøret som en arbejdsdag.

Kom i sving.
Kom i gang.
Har man travlt så føles dagen ikke nær så lang.
Kom i gang.
Kom i sving.
Man bliver udkørt af at lave ingenting.

Nogen bruger livet til at sove.
Søvn, det bliver man søvnig af og mister energi.
De går bare glip af alt det sjove.
Man må vågne op og hænge i, fordi:

Der er ikke noget ved at hvile.
Hvis man ikke har lavet noget man kan hvile fra.
Før end man kan dase må man ile.
Først når man har nået det man skulle er puden rar.

Kom i sving.
Kom i gang.
Har man travlt føles dagen ikke nær så lang.
Kom i gang.
Kom i sving.
Man bliver udkørt af at lave ingenting.

Kom i sving.
Kom i gang.
Har man travlt føles dagen ikke nær så lang.
Kom i gang.
Kom i sving.
Man bliver udkørt af at lave ingenting.

Drømmeland

Nu er dagen endt, nu er månen tændt.
Nu tager himlen sin pyjamas på, den med vintervejr.
Den med nordlys skær, den der mørkner, hvor den før var blå.
Nu siger dagen tak, sukker stille ak.
Den er nok en smule trist fordi, nu er den forbi.

Sov kun sødt, ja, sov i fred.
Nu tøffer drømmekutteren afsted.
Den lægger snart til kaj,
ved den anden bred,
i drømmeland, hvor du er med.

Sov nu godt, og uden frygt,
skønt verden er forvirret og forrykt.
I denne nat kan alle rejse trygt
til drømmeland.

I en stjernenat sker det gerne, at
det vi drømmer, bliver til virkelighed.
På et kort sekund, når det jorden rundt,
som et stjerneskud, der daler ned.
Det er koldt og tyst, indtil det bliver lyst.
Indtil månen lægger sig til ro, under himlens bro.

Sov kun sødt, ja, sov i fred.
Nu tøffer drømmekutteren afsted.
Den lægger snart til kaj,
ved den anden bred,
i drømmeland, hvor du er med.

Sov nu godt, og uden frygt,
skønt verden er forvirret og forrykt.
I denne nat kan alle rejse trygt
til drømmeland...

En God Dag I Dag

Når natten er slut, og dagen er ny,
og nattemørket viger for et morgengry.
Så ligger den dér, klar til brug.
Den nye dag som først begynder nu.

Åh, lad det blive en god dag i dag.
Åh, lad det blive en dag vi vil holde af.
En dag som vi vil mindes engang.
En dag som vi vil huske dagen lang.
Åh, lad det blive en god dag i dag.
Åh, lad det blive en dag i venners lag.
Vi trænger til at have en dag i ro og mag.
Åh, skulle vi ikke til at tage og have en god dag i dag?

Sæt dagen i gang, begynd med et smil,
for dermed starter dagen i en venlig stil.
Syng med på en sang med godt humør,
er med til at give dagen sin kulør.

Åh, lad det blive en god dag i dag.
Åh, lad det blive en dag vi vil holde af.
En dag som vi vil mindes engang.
En dag som vi vil huske dagen lang.
Åh, lad det blive en god dag i dag.
Åh, lad det blive en dag i venners lag.
Vi trænger til at have en dag i ro og mag.
Åh, skulle vi ikke til at tage og have en god dag i dag?

Der er så mange triste regnvejrsdage.
Hvorfor lave flere?
Der findes altid grunde til at klage.
Hvorfor finde på mere?
Det lysner når man ler.

Åh, lad det blive en god dag i dag.
Åh, lad det blive en dag vi vil holde af.
En dag som vi vil mindes engang.
En dag som vi vil huske dagen lang.
Åh, lad det blive en god dag i dag.
Åh, lad det blive en dag i venners lag.
Vi trænger til at have en dag i ro og mag.
Åh, skulle vi ikke til at tage og have en god dag i dag?

Venner

Jeg var ensom i verden, der var stor og trist og kold.
Helt alene og sat udenfor, de andres sammenhold.
Men så var I der med ét, og rakte hånden frem til mig.
Det var som at være faret vild og atter finde vej.

For har man venner,
så er man aldrig helt fortabt.
Så gode venner
er noget guderne har skabt,
og dem de sender,
når man er allermest fortvivlet og alene,
på livets scene.
Ja, har man venner,
er dagen ikke helt så lang,
for gode venner
er dem, der kommer gang på gang,
som nogen man kender,
og som er rede til at hjælpe, når det gælder.
Det er i sidste ende det der tæller.

Under tiden kan man føle, at det hele er for trist.
Man kan ikke finde glæden, hvor man før var optimist.
Det er netop i en stund som den, man trænger til at se,
at der findes nogen, der vil hjælpe en igennem det.

For har man venner,
så er man aldrig helt fortabt.
Så gode venner
er noget guderne har skabt,
og dem de sender,
når man er allermest fortvivlet og alene,
på livets scene.
Ja, har man venner,
er dagen ikke helt så lang,
for gode venner
er dem, der kommer gang på gang,
som nogen man kender,
og som er rede til at hjælpe, når det gælder.
Det er i sidste ende det der tæller.

Det er skønt at være mange. Det er surt at være en.
Og det er ikke sjovt at være den, der sidder ude i sneen.
Det er vigtig, at man kender nogen man kan holde af.
Tør man vise det, så kommer det jo tusindfold tilbage.

For har man venner,
så er man aldrig helt fortabt.
Så gode venner
er noget guderne har skabt,
og dem de sender,
når man er allermest fortvivlet og alene,
på livets scene.
Ja, har man venner,
er dagen ikke helt så lang,
for gode venner
er dem, der kommer gang på gang,
som nogen man kender,
og som er rede til at hjælpe, når det gælder.
Det er i sidste ende det der tæller.

Ingen Som Dig

Du er den jeg allerbedst kan lide, for det meste.
Den jeg meget hellere ville se, end de fleste.
Indimellem gør du mig så tosset og vred,
og andre gange er det bare kærlighed.

Der er ingen, der kan gøre mig så uh som dig.
Der er ingen, der kan gøre mig så åh som dig.
Du gør mig både lykkelig og ør,
forvirret og fortrydelig og skør,
Du kalder på det værste og det bedste i mig.
Der er ingen, der kan gøre mig så ih, så uh, så åh som dig.

Du er den jeg helst vil snakke med, sommetider.
Den der altid får mig til at le, når jeg gider.
Du er den, som jeg kan blive rasende på,
men du er også den jeg altid kan forstå.

Der er ingen, der kan gøre mig så uh som dig.
Der er ingen, der kan gøre mig så åh som dig.
Du gør mig både lykkelig og ør,
forvirret og fortrydelig og skør,
Du kalder på det værste og det bedste i mig.
Der er ingen, der kan gøre mig så ih, så uh, så åh som dig.

Jeg kunne have svoret at jeg kendte mig selv,
og altid ville vide hvad jeg ville,
men når jeg truer med at sige farvel,
er det altid mig, der bliver den lille,
og alle argumenter går til spilde.

Der er ingen, der kan gøre mig så uh som dig.
Der er ingen, der kan gøre mig så åh som dig.
Du gør mig både lykkelig og ør,
forvirret og fortrydelig og skør,
Du kalder på det værste og det bedste i mig.
Der er ingen, der kan gøre mig så ih, så uh, så åh som dig.
Så ih, så uh, så åh som dig.
Som dig.
Som dig.

Hvis Det Var Mig Der Bestemte

Hvis det var mig, der bestemte
skulle alle børn have fri,
fire ugentlige dage, og de tre der er tilbage
skulle de hygge sig i.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle skoler være forbudt.
Man skulle nøjes med at lære,
hvordan man spiser pandekager, en hvert tredje minut.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man aldrig ikke have lov.
Hvis det var mig, der bestemte,
men det er det ikke, så glem det.
Det kunne ellers have været sjovt.

Hvis det var mig, der regerede
og mig, der dikterede.
Ja, mig der kunne sige til og fra.
Så kunne vi få det meget bedre end I har.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man aldrig gå i bad.
Man kunne vaske sine hænder, eller børste sine tænder.
Altså kun hvis man gad.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man lege dagen lang,
spille fodbold eller ludo,
gå til tennis eller judo, eller synge en sang.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle man aldrig ikke have lov.
Hvis det var mig, der bestemte,
men det er det ikke, så glem det.
Det kunne ellers have været sjovt.

Hvis det var mig, der regerede,
og mig, der dikterede.
Ja, mig der kunne sige til og fra.
Så kunne vi få det meget bedre end I har.

Hvis det var mig, der bestemte
skulle det altid være jul.
Året rundt skulle man have gaver.
Kun have slik i sine maver.
Hverken fisk eller fugl.

Hvis det var mig.
Hvis det var mig.
Hvis det var mig, der bestemte
ville livet være en leg.

Hvis det var mig.
Hvis det var mig.
Hvis det var mig, der bestemte
over dig.

Sammenhold

Sammen klarer vi alt, stort eller småt.
Du gør det fint - du gør det flot.
Sammen holder vi skik på småt eller stort.
Vi gør det sammen som vi hele tiden har gjort.

Vi er et hold.
Vi er en tomands-hær.
Vi ved at sammenhold gør stærk
og vi kan ikke lade være.
Vi er et team.
Ja, det perfekte par.
For når den ene er parat,
så er den anden klar.

Sammen skriver vi ting, op eller ned.
Du husker alt - du ved besked.
Sammen bærer vi ting, ned eller op.
Vi slider lige længe uden at en siger stop.

Vi er et hold.
Vi er en tomands-hær.
Vi ved at sammenhold gør stærk
og vi kan ikke lade være.
Vi er et team.
Ja, det perfekte par.
For når den ene er parat,
så er den anden klar

Har du skrevet? - Ja, det har jeg.
Vil du lige? – Ja, det vil jeg.
Har du ordnet? – Ja, det gjorde jeg.
Vi behøver ikke at sige meget mere
end bare lige hvad der kræves
for at blive hørt.

Sammen ordner vi alt, let eller svært.
Alt hvad jeg kan - det har jeg lært.
Sammen løser vi alt, svært eller let.
Det er jo ingen sag, når bare man arbejder tæt.

Vi er et hold.
Vi er en tomands-hær.
Vi ved at sammenhold gør stærk
og vi kan ikke lade være.
Vi er et team.
Ja, det perfekte par.
For når den ene er parat,
så er den anden klar.

Ja, når den ene er parat,
så er den anden klar!

Vores Gamle Julemand

Der er kirkeklokker og fyldte sokker
og kræmmerhuse og hjerter.
Der er fyldte maver og mandelgaver,
en adventskrans og musik.
Der er lysestager og honningkager,
vanillekranse og tærter.
Der er uldne vanter og guirlander
og trylleri og mystik.

Der er sne, hvis man er heldig.
Der er glæde over land.
Stjernehimmelen er vældig.
Og der flyver i sin kane,
som han altid har for vane,
vores gamle julemand.

Der er store frakker,
og bløde pakker,
og søde bamser og dukker.
Der er ski og slæder,
og lune kvæder,
og sodavand og konfekt.

Der er røde huer,
og julefluer,
og pandekager med sukker.
Der er noget i luften.
Man mærker duften,
når flæskestegen er stegt.

Der er suppe i terinen.
Der er risengrød og and.
Der er gløder i kaminen.
Og der kravler en vi kender,
en med rigtig mange venner.
Vores gamle julemand.

Der er misteltene, kulørte stene,
og dadler og klementiner.
Der er gamle minder og røde kinder,
for udenfor er det frost.
Der er julestjerner og pinjekerner
og hasselnødder og figner.
Der er gode venner,
der alle sender
os varme hilsner med post.

Ja, det er jul og vi er glade.
Der er fred i by og land.
I hvert hus og hver en gade,
håber børnene der kommer
en med sæk og store lommer.
Vores gamle julemand.
Vores gamle julemand.

Glæden Ved At Gi'

Man kan blive glad af at slikke solskin.
Man kan blive glad af at drikke saft.
Man kan blive glad af at tænke på de gode dage man har haft.
Man kan blive glad af at gå ved stranden.
Man kan blive glad af at gå i seng.
Man kan blive glad af at rejse en tur og se sig lidt omkring.

Men der er ingenting som glæden ved at give.
Til én som man kan lide.
Og vise sin sympati.
Der er ingenting som glæden ved at give.
Selv når den er forbi.
Er man så varm indeni, fordi
man bliver så glad af at give.

Man kan blive glad af at være alene.
Man kan blive glad af at være flere.
Man kan blive glad af at gå sig en tur i skoven når det sner.
Man kan blive glad af at læse bøger.
Man kan blive glad af at lege skjul.
Man kan blive glad af at tænke på, at det meget snart er jul.

For der er ingenting som glæden ved at give.
Til én som man kan lide.
Og vise sin sympati.
Der er ingenting som glæden ved at give.
Selv når den er forbi,
Er man så varm indeni, fordi
man bliver så glad af at give.

Det er så dejligt at give en gave.
Måske en ting, som du selv kan lave.
Det er ikke gaven der gælder.
Det er jo tanken der tæller.

Der er ingenting som glæden ved at give.
Til én som man kan lide.
Og vise sin sympati.
Der er ingenting som glæden ved at give.
Selv når den er forbi.
Er man så varm indeni, fordi
man bliver så glad af at give.

Gi' Mig Slik

Der er nogen, der er glade for en reven gulerod.
Der er nogen, der kan lide at spise kød.
Nogle spiser kalvehaler eller syltet grisefod,
andre fortrækker sveden øllebrød.

Jeg siger halli hallo
og lige et øjeblik.

Der er nogen, der går i koma, når de ser en solnedgang,
eller dufter til en lille bly viol.
De kan ikke se det smukke i en chokoladestang
og de siger gerne nej til en Gajol.

Jeg siger halli hallo 
og lige et øjeblik.
Der er da ingenting, der kommer op på siden af slik!

Giv mig guf og giv mig godter.
Store tykke nougatmåtter.
Lækre fede skumbananer.
Lakrids i lange baner.
Giv mig flødeboller eller
giv mig flødekarameller.
Giv mig flere, giv mig mere,
giv mig meget.
Giv mig giffen gaffen guf!

Man skal huske vitaminer.
Man skal passe på sin vægt.
Man skal spise varieret, det er sundt.
Er det, det det gælder om er min metode helt perfekt,
for her kommer hele slikbutikken rundt.

Jeg siger halli hallo 
og lige et øjeblik.

Jeg har ikke noget imod at få et æble nu og da,
og jeg kan også sagtens spise en banan.
Jeg kan faktisk klare op til fjorten frugter, hvis jeg skal.
Forudsat at de er lavet af marcipan.

Jeg siger halli hallo
og lige et øjeblik.
Der er da ingenting, der kommer op på siden af slik!

Giv mig guf og giv mig godter.
Store tykke nougatmåtter.
Lækre fede skumbananer.
Lakrids i lange baner.
Giv mig flødeboller eller
giv mig flødekarameller.
Giv mig flere, giv mig mere,
giv mig meget.
Giv mig giffen gaffen guf.

Giv mig guf og giv mig godter.
Store tykke nougatmåtter.
Lækre fede skumbananer.
Lakrids i lange baner.
Giv mig flødeboller eller
giv mig flødekarameller.
Giv mig flere, giv mig mere,
giv mig flere, giv mig mere,
giv mig meget.
Giv mig giffen gaffen guf!

Julen Kalder

Nu går året på hæld,
det er den mørke tid.
Man kan mærke det selv,
når den er hvid og blid.
Det er til tid at rykke lidt tættere sammen
hen foran kaminen, i skæret af flammen
kan man ane et glimt af et lys,
nu året er slut.

Det er julen, der lyser.
Spreder varme, når alle ting fryser.
Det er drømme og håb.
Det er hvisken og råb.
Det er sange i jublende toner.
Det er julen, der klinger,
og som breder beskyttende vinger.
Det er leg, det er spil.
Der er at gøre hvad du vil.
Det er julen,
julen der kalder os til.

Nu siger året godnat
og går i vinterhi.
For når kulden tager fat
er dagen hurtigt forbi.
Det er tid til at nyde sammenvær med andre,
og sætte sig ned og lade tankerne vandre
mod den aften, hvor mørket må vige,
glæde og sang.

Det er julen, der lyser.
Spreder varme, når alle ting fryser.
Det er drømme og håb.
Det er hvisken og råb.
Det er sange i jublende toner.
Det er julen, der klinger,
og som breder beskyttende vinger.
Det er leg, det er spil.
Det er at gøre hvad du vil.
Det er julen,
julen der kalder os til.