Viser opslag med etiketten jesus og josefine. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jesus og josefine. Vis alle opslag

søndag den 1. november 2015

Så blev der stille

Så blev der stille igen.
Vi fik sagt farvel til dem, der kørte hjem.
Huset berøvet sit liv.
Jeg får sat mig selv og mit i perspektiv.

Nu er julen forbi.
Tak for timers hyl og skrig.
Sidder her alene
med det sidste af min energi.

I en skov af papir.
Den kan byttes, som man siger.
Frost på alle ruder.
Mit fine nye ur viser kvart i fire.

Så blev der stille igen.
Jeg fik smidt mig selv herhen, i sofaen.
Alt ånder fred og idyl.
Den kolde nat med stjernefryd...
for himlens skyld.

Nu er julen forbi.
Tak for timers hyl og skrig.
Sidder her alene
med det sidste af min energi.

Vi har grinet, vi har grædt,
og jeg har spist mig mere end mæt.
Træet står i mørke
og jeg føler mig så træt.

Vi fik bragt velsignet bud.
Køkkenet har taget sig bedre ud.
I morgen skal vi i skoven
og så hjem til frokost,
det ved Gud.

Og det var så den sidste tår,
og så er det tid til dynevår.
Låser alle døre
og siger så mange tusind tak for i år.

Julemanden

Det travle værksted fuld af liv.
Hver flittig nisse uden synderligt piv.
Hvem sagde venstrehåndet?
Fuld knald på samlebåndet.
Et julelokomotiv.

Julemanden tror på børnene,
hvis børnene tror på ham.
En, to, tre og så dumper han ned
igennem skorstenene, han ved
hvad han skal tage med.

De fyldte sække står parat,
og de bliver mange i en vældig fart.
Her kommer vi, af banen.
De får en tur i kanen,
som flyver ganske snart.

Julemanden tror på børnene,
hvis børnene tror på ham.
En, to, tre og så dumper han ned
igennem skorstenene, han ved
hvad han skal tage med.

Skriv det ned
og send dit brev afsted.
Han læser med glæde,
og har selv fortalt at man kan ønske sig alt.

Julemanden tror på børnene,
hvis børnene tror på ham.
En, to, tre og så dumper han ned
igennem skorstenene, han ved
hvad han skal tage med.

Julemanden tror på børnene,
hvis børnene tror på ham.
En, to, tre og så dumper han ned
igennem skorstenene, han ved
hvad han skal tage med.

Smil prinsesse

Pige, lige om lidt får du besøg af ham i rødt.
Pige, dit blik er uroligt, dine læber dufter sødt.

Smil Prinsesse, bliv nu min dronning i nat.
Du kan ønske lige præcis, hvad du vil have.

Holder du af historie?
Sæt dig her ved min kamin.
Jeg ved det hele om Moses, Abraham og Benjamin.

Drøm Prinsesse, du er min honning i nat.
Du kan ønske lige præcis, hvad du vil have.

Jeg vil give dig alt.
Ja, du er så smuk og jeg faldt,
svimmel og beruset.
Lad os danse ud
og blæse på samtlige bud.
Se på mig, jeg sværger ved din Gud.

Pige, det jordiske rige skal vi dele, du og jeg.
Smil Prinsesse, bliv nu min dronning i nat.

Kom nu, sig hvad du vil have,
for jeg vil give dig alt.
Ja, du er så smuk og jeg faldt,
svimmel og beruset.
Lad os danse ud
og blæse på samtlige bud,
løftes op af suset.

Jeg vil give dig alt.
Ja, du er så smuk og jeg faldt.
Se på mig, jeg sværger ved din Gud.

Jeg vil give dig alt.
Ja, du er så smuk og jeg faldt.
Se på mig, jeg sværger ved din Gud.

Ensom


Fjernsynets blå er på besøg.
And nok til to.
Non-konversation på labilt niveau.
Går i ét med tapetet.
Gaven er en dejlig Chanel – fra mig selv.
Ensom i stolen med festlig makeup.
Naboer synger og jeg skruer op.

Står der endnu, min telefon.
Hvordan mon den lød?
Kigger på hænderne i mit skød.
De har da trods alt hinanden.
Mågeskrig fra kaffestel – pas dig selv.
Ensom i julen, forsømt marguerit.
Bladene visner, trods plantet solidt.

Rejser i livet
som en blind passager.
Fluen på væggen
som ingen mennesker ser.
Ingen kommer nær.
Frostkolde fødder forbløder.

Mandlen blev min igen i år.
Tilfældighed.
Hilser på skæbnen, men
skæbnen fortrød igen.
Tak, min ven...
Ensom i julen, fordømt marguerit.
Bladene visner, trods plantet solidt.
Minderne bøjet i glødende stål.
Saltvand på tøjet og strømper i ål.

Krystaller

Rundt om træet, helt bevæget.
Se hvor I stråler.
Et helt nissefolk der skråler
om salig fred.

Tænk at samle unge, gamle,
smukke og sære
i en dejlig atmosfære
af kærlighed.

Snemænd drømmer om bedre vejr,
håber Gud har forstået,
pønser på at blive til noget.

Der falder krystaller.
Vi kalder på flere,
tigger og beder.
Kast nu den hvide dyne lige her,
hvor alle slæderne er.

Travle uger som forbruger.
Lommerne tomme,
hører med til julens komme.
Det ved enhver.

Frygteligt spændte må I vente.
Sommerfugle i maven,
når du rækker bedste gaven
og hun bliver glad.

Snemænd drømmer om bedre vejr,
håber Gud har forstået,
pønser på at blive til noget.

Der falder krystaller.
Vi kalder på flere,
tigger og beder.

Der falder krystaller.
Vi kalder på flere.
tigger og beder.
Kast nu den hvide dyne lige her,
hvor alle slæderne er.

Tænk sig, at der findes sådan en dag
som har ganske særlig jordbærsmag,
og den kommer år efter år igen.

Der falder krystaller.
Vi kalder på flere,
tigger og beder.
Kast nu den hvide dyne lige her.

Der falder krystaller.
Vi kalder på flere,
tigger og beder.
Kast nu den hvide dyne lige her,
hvor alle slæderne er.

Tag det roligt

De travle dage, helt forkrøblede grå.
Hvad var det nu du skulle og ikke skulle nå?
Køligt fremad, stjæler din ilt.
Endnu et år forløb så underligt spildt.

En corny kravlenisse dyrket i vat,
på farten optændt af personlig jihad.
Stædigt fremad, blodigt og vildt.
Endnu et år forløber underligt spildt.

Tag det roligt, giv dig nu tid.
Prøv en smule tålmodighed og vid.
Luk dine øjne, tag albuerne ned,
og vis barmhjertighed.
Det kan måske give dig fred.

Du søger alle andre steder end hér.
Hvad fik den anden mon, og fik han mon mere?
Uafhængig misunderi.
En Kong Herodes, helt fortabt indeni.

Tag det roligt, giv dig nu tid.
Prøv en smule tålmodighed og vid.
Luk dine øjne, tag albuerne ned,
og vis barmhjertighed.
Det kan måske give dig fred.

Tag det roligt, giv dig nu tid.
Prøv en smule tålmodighed og vid.
Luk dine øjne, tag albuerne ned,
og vis barmhjertighed.
Det kan måske give dig fred.

Luk dine øjne, tag albuerne ned,
og vis barmhjertighed.
Det kan sikkert give dig fred...

Stjernerne små ovenpå

Syndefald, à la mande, julebal,
spande af rensdyr, der stresser.
Mandarin, pebernød i stearin.
I tåger af glögg sejler nisser.

Den dag skulle man tro kunne deles i to.
Føles berøvet af dum barnetro.

Stjernerne små, ovenpå
enes så fint om pladsen,
og minder os om alt, hvad vi kan nå,
vi kan dele en dag, vi har så få.

Musetrip, krybbespil af princip,
strøgtur med slidt hornorkester.
Ønsker hist, ønsker pist, vi vil have
gaver af ren polyester.

Den dag skulle man tro kunne deles i to.
Føles berøvet af dum barnetro.

Stjernerne små, ovenpå
enes så fint om pladsen,
og minder os om alt, hvad vi kan nå,
vi kan dele en dag, vi har så få.

Hvis der kommer sne
vil de overse
mig, ensom og bleg...
Jeg falder ned i biblen et sted.
Du minder os om at...

Stjernerne små, ovenpå
enes så fint om pladsen,
og minder os om alt, hvad vi kan nå,
vi kan dele en dag, vi har så få.

Stjernerne små, ovenpå
enes så fint om pladsen,
og minder os om alt, hvad vi kan nå,
vi kan dele en dag, vi har så få.

Flammerne

Hvad vil modighed mon sige?
Klapper slangerne mon i?
Fylder bøtterne
år for hver tår de begår.
Mon jeg får utålmodighedssår?

Og flammerne tæller ned dag for dag.
Måske er der sne på husenes tage.
Det virker som om der er en hel evighed
tilbage...

Springer synderne mon buk?
Ligger der et hus så smukt?
Tiden fletter sig ind i et hjerte
af håbløse klip.
Snapper snuderne snip?

Og flammerne tæller ned dag for dag.
Måske er der sne på husenes tage.
Det virker som om der er en hel evighed
tilbage...

Forventning om en sand profeti.
Forvirring forløst i englenes rige.
Hvor tvivlende tale,
modløst ’hvorfor?’
må vige.

Og flammerne tæller ned dag for dag.
Måske er der sne på husenes tage.
Det virker som om der er en hel evighed
tilbage...

Forventning om en sand profeti.
Forvirring forløst i englenes rige.
Hvor tvivlende tale,
modløst ’hvorfor?’
må vige.

December

Det er så mørkt, jeg fryser.
Fotæl mig hvorfor nat bliver kaldt for dag.
Men jeg står op,
vil ryste kroppen fri for ubehag.
Jeg er alt for svag.

Men december,
du' den der
aldrig svigter mig.
Sæsonernes Happy End,
hvor jeg elsker dig.
December, du sender
garden ind til sidst,
med tro, håb og kærlighed
og en Disney-gnist.

Jeg cykler surt i sølet
og prøver på at holde livet ud.
Jeg falder om
og ligger dér, en uopvredet klud.
Sikkert lårbensbrud...

Men december,
du' den der
aldrig svigter mig.
Sæsonernes Happy End,
hvor jeg elsker dig.
December, du sender
garden ind til sidst,
med tro, håb og kærlighed
og en Disney-gnist.

Vintermåneders redningsmand slår til igen.
Jeg har været nede, men
pludselig er der vind i mit sind.

December,
du' den der
aldrig svigter mig.
Sæsonernes Happy End,
hvor jeg elsker dig.
December, du sender
garden ind til sidst,
med tro, håb og kærlighed
og en Disney-gnist.

Jesus og Josefine

På hendes pude står tanker i kø.
Lagt i jord, som blomsterfrø.
Skyder og spirer og snor sig omkring.
Hun forstår slet ingenting.

Timer føles som dage,
og uger tusind år.
Kom til at se sig tilbage
til en verden af i går.

Jesus og Josefine, hjemløse hjertepine,
men Jesus får Josefine
til at tro på mirakler, når hun vakler.

Hyrder og engle og tre vise mænd.
Skæbnen vil, hun skal derhen.
Møder en konge, en frelser, en fyr.
Julen bliver et eventyr.

Timer føles som dage,
og uger tusind år.
Kom til at se sig tilbage
til en verden af i går.

Jesus og Josefine, hjemløse hjertepine,
men Jesus får Josefine
til at tro på mirakler...
Jesus og Josefine, troløse tidsmaskine,
fristerens konkubine.
Hun får brug for mirakler, når hun vakler.

To sjæle flyver stille
i den dunkle nat.
De hører mørkets trille
fra den sorte kat.

Jesus og Josefine, hjemløse hjertepine...

Jesus og Josefine, hjemløse hjertepine,
men Jesus får Josefine
til at tro på mirakler.. (og kærlighed)
Jesus og Josefine, troløse tidsmaskine,
fristerens konkubine.
Hun får brug for mirakler, (for kærlighed), når hun vakler.