Julekalenderens historie
Den første trykte julekalender blev lavet i år 1903 i München af forlaget Reichhold & Lang. Julekalenderens titel var "Im Lande des Christkinds" (I Jesusbarnets land), og den havde religiøse motiver.Julekalenderen bestod af to ark. Et ark med 24 billeder og et ark med 24 vers. Tanken var, at man først skulle læse det eftertænksomme vers, og derefter klippe dagens billede ud, som skulle limes ovenpå verset.
1950'erne: Radiojulekalenderen skabes
I 1957 blev julekalenderkonceptet oversat til radio. Det skete i Sverige, hvor der hver morgen fra den 1. til den 24. december blev sendt et 5 minutter langt radioprogram med titlen "Barnens Adventskalender" (Børnenes Julekalender).
Ideen kom fra radioværten Rolf Bergström. I programmet snakkede han hver dag med en gruppe børn om jul og juletraditioner, sang julesange og åbnede dagens låge i en julekalender. Samtidig kunne de børn, der lyttede med, "åbne" den samme låge i deres egen julekalender. Det foregik dog på en lidt anden måde end i dag.
1960’erne: Tv-julekalenderen kommer til Danmark
I 1962 kom radio- og tv-julekalenderen til Danmark. Konceptet var det samme som i Sverige, og i begyndelsen var det også i Danmark den samme julekalender, der blev sendt i radio og på tv. Det fik dog hurtigt en ende, og i modsætning til Sverige, blev tv-julekalenderen inden længe meget mere populær end radiojulekalenderen.
I 1962 blev den første lågekalender også udgivet. Den blev solgt i banker- og sparekasser over hele landet, og overskuddet gik til udviklingsprojekter i u-landene.
Børnenes Julekalender bliver til Børnenes U-landskalender
I 1977 løb DR’s julekalender ind i modvind. Børnenes Julekalender på tv var blevet meget populær, og stort set alle børn i Danmark foretrak at have julekalenderen fra tv at åbne i december, i stedet for de mange andre julekalendere, der var på markedet.
De mange julekalenderproducenter blev sure og klagede til Folketinget. De mente, at DR udnyttede sit monopol til at reklamere for sin egen julekalender - hvilket betød ’unfair’ konkurrencevilkår for deres produktion. Folketinget ville dog ikke umiddelbart forbyde DR’s salg af julekalendere, da overskuddet gik til projekter i u-landene.
Løsningen blev, at Børnenes Julekalender skulle skifte navn til Børnenes U-landskalender, og at de ikke måtte indeholde julemotiver på forsiden. Fra 1977 og op gennem 1980’erne var der derfor ofte billeder af for eksempel afrikanske lande på forsiden af U-landskalenderen - i stedet for nisser og julemænd.
Henholdsvist 52 på DR, 27 på TV2, 1 på TV Danmark og 1 på Kanal 5.
Julekalendre har tit meget ens tema, og genkendelige historier. F.eks. er det mest brugte tema i en julekalender nisser. Nisser har været handlingspunktet i 39 af julekalendrene.
19 julekalendre har handlet om julemanden, som f.eks. Pyrus Alletiders Julemand.
16 har haft dukker med, som f.eks. Jullerup Færgeby og Vinterbyøster.
11 har handlet om en rejse og 8 om tog.
5 har handlet om trolde.
3 har handlet om færger.
2 har handlet om Jesus, men kun 1 - Jesus og Josefine - har haft Jesus som hovedpunktet i historien.
De mest genudsendte julekalendre er følgende:
The Julekalender (genudsendt 7 gange)
Jullerup Færgeby (genudsendt 4 gange)
Nissebanden i Grønland (genudsendt 4 gange)
Bamses Julerejse (genudsendt 3 gange)
Martin og Ketil: Jul for begyndere (genudsendt 3 gange)
Her er en fuldkommen liste af alle julekalendre sendt på TV gennem tiden, med årstal, genudsendelser og referat af handlingen: http://www.juleweb.dk/julekalendere_gennem_tiden.htm
Kilder: http://www.juleweb.dk/julekalendere_gennem_tiden.htm
http://www.dr.dk/event/jul/grafik-3384-afsnit-siden-1962-saadan-ser-julekalenderne-ud-i-tal
0 kommentarer :
Send en kommentar