Sidste år kiggede jeg meget på juleting, man selv kunne lave, og stødte på et blogindlæg, der handlede om at lave snefnug at perleplader. Dem lavede jeg så, og fandt ud af, at de egentlig var meget fine, så dem har jeg lavet igen i år.
Jeg fik inspirationen fra dette blogindlæg. Det her er altså en blog, dedikeret til alle mulige juleting, man selv kan lave. En blog jeg varmt vil anbefale, da den kan læses bare for hyggens skyld, eller for at finde inspiration til sin egen oppyntning.
Jeg har valgt at prøve, at efterligne hendes, men har også lavet mit eget design. Jeg endte ud med at lave tre forskellige, som du kan se hernedenfor.
Du skal bruge:
- En lille stjerneformet perleplade.
- Hvide rørperler
- Et strygejern
- Hvid sytråd
- En masse tålmodighed
De tre designs før strygning:
Derefter skal de stryges forsigtigt ved høj varme. Hvis en del af snefnugget er ved at falde af, stress ikke! Bare stryg endnu mere forsigtigt, på det præcise sted, den sidder løs. Bare husk at en af perlerne skal have et hul til snor, så de må ikke være smeltet for meget sammen.
Nu burde de gerne se nogenlunde sådan ud. Nu skal du bare finde et hul, du vil trække en snor igennem, og binde snoren i enden. Derefter er du færdig, med mindre du vil lave endnu flere. og måske finde på dine egne designs. :)
Hæng dem op på en væg eller i et vindue, eller måske endda på juletræet, og se hvor fint de pynter!
|
Snefnuggene i dagslys |
|
Snefnuggene i mørke |
0 kommentarer :
Send en kommentar