Pagten

Hemmelighedsfulde falder fnuggene ned,

som stjernestøv og maler bøgeskoven hvid.

Hold om mig.

Der er så koldt her uden dig.

Uden hinanden er vi ingenting.

To snefnug, der hvivler i en vintervind.

Men hvis vi

står sammen

i pagten,

vil ingen kunne skille os ad.

Kolde kys smelter mod min varme hud.

Skynd dig nu, inden tiden løber ud.

Hold om mig.

Der er så koldt her uden dig.

Uden hinanden er vi ingenting.

To snefnug, der hvivler i en vintervind.

Men hvis vi

står sammen

i pagten,

vil ingen kunne skille os ad.

Uden hinanden er vi ingenting.

To snefnug, der hvivler i en vintervind.

Men hvis vi

står sammen

i pagten,

vil ingen kunne skille os ad.

Uden hinanden er vi ingenting.

To snefnug, der hvivler i en vintervind.

Men hvis vi

står sammen

i pagten,

vil ingen kunne skille os ad.

Uden hinanden er vi ingenting.

To snefnug, der hvivler i en vintervind.

Men hvis vi

står sammen

i pagten,

vil ingen kunne skille os ad.