Hør, hvor det blæser.
Hør, hvor det suser.
Hør, hvor det risler,
og hør, hvor det bruser.
Det er naturens melodi.
Hør, hvor det synger.
Hør, hvor det klinger.
Hør, hvor det nynner,
og hør, hvor det svinger.
Det er naturens symfoni.
Flere millioner af blandede toner,
der mødes og skilles på kryds og på tværs.
Hør melodien, og lyt til magien.
Den sælsomme tyde
af toner og lyde,
der samles
og stiger til vejrs.
Vinden i løvet,
og rislen fra bækken.
Bølger på søen
og puslen i hækken.
Det er naturens trylleri.
Stilhed før stormen,
torden, der buldrer.
Sneen, der smelter,
og klipper, der smuldrer.
Det er naturens harmoni.
Flere millioner af blandede toner,
der mødes og skilles på kryds og på tværs.
Hør melodien, og lyt til magien.
Den sælsomme tyde
af toner og lyde,
der sammen
stiger til vejrs.
0 kommentarer :
Send en kommentar