tirsdag den 1. december 2020

Skilteskoven

Vi finder vej, vi går fra syd til nord.
Vi ved præcist og helt nøjagtigt hvor vi tror vi bor.
Det er en leg at kende øst og vest,
og at gå ud og finde hjem, det er den bedste test.

Skilteskoven er set fra oven
en mærkelig labyrint,
som virker ubekendt.
For nord er henne i hver sin ende,
og syd og øst er vestenvendt!

Man farer vild og går den gale vej.
Og det er her vi kommer ind med vores fingerpeg.
Vi hjælper til, vi sætter skilte op.
At finde ud og ind af skoven er et nissejob.

Skilteskoven er set fra oven
et lidt forvirret sted,
for lang og kort og bred.
Men følg de stier som skiltet siger,
så vil du kunne gå i fred.

Især hvis du har skovturskurv,
og kompas og ur.
Og en stjernekikkert,
og varme støvler,
et halstørklæde,
en lommelygte,
en spejderkniv,
og en sovepose,
og nødraketter med!

0 kommentarer :

Send en kommentar